Den ‘nye’ havn

1. oktober 2012

LEDER – mitsvendborg.dk – MAGASIN, oktober  
AF CHRISTIAN DAN JENSEN – Redaktør

 

Hvordan sikrer vi vores maritime kulturarv?

Lige netop det spørgsmål må vi stille os selv i denne tid, hvor vores havn står foran store forandringer. Ja, vi er forpligtede til at stille os det spørgsmål og samtidig tage ansvar for de helt fundamentale værdier, som i århundreder har været Svendborgs traditionsbundne identitet som søfartsby og hovedstad i Det Sydfynske Øhav.
Men samtidig med det, så er vi også forpligtede til at følge med udviklingen – hvis ikke Svendborg skal agterudsejles, for nu at bruge et maritimt udtryk.

Og hvad er det så lige, som stadig får os til at betragte os som en søfartsby?

Byens største arbejdsplads er ikke længere skibsværftet, fordi det lukkede og slukkede endeligt i 2001. Der bliver længere mellem coaster-anløbene ved kajerne. Ja, selv færgerne er jævnligt oppe til diskussion om, hvorvidt de skal anløbe Svendborg Havn, eller om de tjener et bedre formål ved at korte turen af ind gennem sundet.

Vi er derfor forpligtede til at se os selv med andre øjne.


Og så er det her med boliger på havnen! Føj for pokker… Det kan kun blive noget forfærdeligt noget. Høje grimme glasbygninger fyldt med sure, rige mennesker, som kun er flyttet ind for at ødelægge havnen for alle vi andre. Øv! Og findes der overhovedet eksempler på, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at skabe miljøer, som forener tingene i æstetisk harmoni med omgivelserne og i respekt for de kulturelle værdier i området.
Ja, naturligvis gør der det. Og derfor skal vi først og fremmest stoppe med at bruge skrækscenariet fra Nyborg som skræmmebillede.

Vi orker ikke at høre på det længere. Ingen i Svendborg tænker bare tilnærmelsesvis i retning af Nyborg. Så lad nu den ødelagte havn slikke sine sår i fred.


I stedet skal vi fremhæve de gode eksempler. Vi skal se mulighederne i at udvikle vores havn, så Svendborg bliver rollemodellen for havneudvikling. Ikke blot i Danmark, men også ude i hele verden. Vi skal altså tænke ud af boksen.

Ifølge en undersøgelse foretaget sidste år af 11CityDesign for Svendborg Kommune er der omtrent 140 virksomheder/institutioner i hele kommunen, som er knyttet til ”det blå”. Altså maritime erhverv. I 2009 skulle ’de blå’ virksomheder beskæftige 837 mennesker. Men hvor mange af disse er fysisk beskæftiget på havnen i Svendborg?

Der ligger altså potentielle muligheder i at skabe flere arbejdspladser og således bedre vilkår for vækst i forbindelse med Svendborg Havn. Måske ikke i den form, som vi kender nu, men i nye tidssvarende erhverv.

Og her kommer vi ikke udenom oplevelsesøkonomien. For netop her kan vi også sikre vores maritime kulturarv. Vi skal fortælle og sælge vores maritime historie gennem oplevelser, vidensdeling og bred knowhow i et spændende og kreativt havnemiljø.


 
DOWNLOAD: mitsvendborg.dk – MAGASIN, oktober 2012

4 svar til Den ‘nye’ havn

  1. Mads A. Wellejus
    4. oktober 2012 at 17:29

    Fedt at du tænker fremad! Der er uanede muligheder for miljøet omkring havnen & det er vist kun fantasien der sætter grænser. Vand gi’r liv og sådan er det bare. Klø på!

  2. Lars B. Jensen
    12. oktober 2012 at 10:23

    Hvorfor bliver det aldrig nævnt at P&S flydedokken er i drift og der er tilført arbejdspladser til Frederiksøen?
    En lods på Kielerkanalen, som jævnligt er sejlbådsturist i Svendborg, fremhævede alle havnens NUVÆRENDE aktiviteter som det største trækplaster for sejlerturisme set med hans øjne.
    Hvorfor skal det som turisterne netop ønsker at se på med al vold og magt ændres til noget de IKKE betragter som attraktivt?
    UdviklingFyn giver 1 million til udvikling af sejlerturisme. Svendborg ændrer det, som er en af grundene til de i det hele taget kommer!
    Det er som at plante et træ, og så overgøde det så meget at det går ud.
    Vi taler konstant om en maritim kulturarv, men Svendborgs maritime museum står i flyttekasser.
    Situationen er jo nærmest komisk.

  3. Kjeld Ravn
    29. oktober 2012 at 20:54

    Hej Svendborg.
    Det er velnok trist at I i Svendborg er så utilfredse med jeres havn. Min kone og jeg sejler og ser altid frem til at besøge Svendborg, fordi der stadig er liv og oprindeligt havnemiljø, mens andre havne omgives mere og mere af blomsterkummer og glashuse så høje at byens profil forsvinder. I Svendborg er der stadig lidt uplanlagt “rod” tilbage, Træskibsværft med både på vej til reparation, gamle huse; noget er kønt og andet er mindre kønt, men det er ikke udvalgt, styret og ensrettet af arkitekter og byplanlæggere. Med venlig hilsen Kjeld Ravn Høruphav, Sydals.

  4. Kim Petersen
    30. oktober 2012 at 12:39

    Det er jo skønt at høre fra en ‘udefra’ at Svendborg er et dejligt sted at komme og holde ferie. Og du har ganske ret: Svendborg har en vidunderlig havn.
    Jeg er også helt enig med dig i at vi skal passe godt på vores havn.

    Og det er jo faktisk også det Christian Dan Jensen skriver i sin udemærkede Leder. Han lægger netop vægt på kulturarven som noget vigtigt at passe godt på. Men hans betragtninger rækker jo også videre. Hvordan ser havnen ud om 30 eller 100 år med den samfundsudvikling vi har? Hvordan med arbejdspladserne osv.
    Jeg synes at det er meget fremsynet det han skriver. Desuden pointerer han jo også, at Svendborg ikke skal blive som Nyborg – som vi jo alle godt kan se er en katastrofe!

    Med venlig hilsen
    Kim Petersen

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Kullinggade 29 - 5700 Svendborg Tlf. 62 25 18 28
Speciale: miljøvenligt træ

Robinie-Egetræ-Douglasgran-Lærketræ.




Vestergade 96, 5700 Svendborg

Tlf. 62 22 47 40

Lokale annoncer

Svendborg Museum Grubbemøllevej 13, Svendborg
Tlf. 62 21 02 61


Brogade 1-3, Svendborg
tlf: 72 18 55 55

Kultur- og Byliv

-Altid på toppen af Møllergade



Deltag i den kulturelle debat
www.svendborgkultur.dk
Kulturelt Samråd Svendborg


BORGERFORUM Svendborg


Svendborg Blues ‘n’ Roots

Svendborg Blues 'n' Roots
Tilmeld nyhedsmail

Debattemaer på bloggen

Overblik



De mest debatterede emner på bloggen finder du her

Lokalmedier



  - Få Dit arrangement med

Frederiksøens fremtid

Frederiksøens fremtid
-Åben debat -Ideer og tanker -Skitseforslag

Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren: